Bindevæv (på engelsk fascia) er som ordet siger, det væv der binder alt andet i din krop sammen. Du kan sammenlige det med de hvide hinder i en appelsin. Frugtkødet i en appelsin er pakket ind i små hinder, som igen er samlet i større hinder og til sidst er samlet i en tykkere hinde. Sådan er det også med vores muskler, hvor hver enkelt fiber er omgivet af bindevæv og de enkelte muskler er samlet af bindevævshinder, der er skabt til at kunne bevæge sig individuelt i forhold til hinanden, fordi bindevævshinderne kan glide frit mod hinanden.
Bindevæv binder kroppen sammen
Bindevævet findes overalt i kroppen og binder kroppen sammen. Som du kan se på billedet til højre, er det tykkere nogle steder end andre og der går både små blodårer og nerver igennem det. Bindevævs hinderne løber som lange bånd igennem kroppen og man har dokumenteret hvordan bindevævet hænger sammen helt din storetå til din tungespids. Det er et fint væskefyldt tredimensionalt net af væv, som er meget elastisk i sin sunde tilstand.
Bindevæv helt tæt på
Når du kommer helt tæt på bindevævet, som i videoen herunder (på engelsk), hvor levende bindevæv er forstørret 25 gange, kan du se dets elastiske struktur og hvordan det er fyldt med væske og væsken kan bevæge sig gennem vævet – næsten som små bobler af liv.
Bindevæv og videnskab
I mange år har bindevævet været ned prioriteret i forskning og lægevidenskab. Det er af mange blevet set som det overflødige væv, der bare skulle fjernes, så man kunne komme til at se på de vigtige ting, så som muskler, knogler og organer. I de senere år er der dog kommet meget mere fokus på bindevævet og dets betydning i forskningen. Man har fundet ud af, at bindevævet faktisk har stor betydning for kroppens funktionalitet og der kommer flere og flere behandlings- og bevægelses former der fokuserer på bindevævet.
Bindevævets tilstand har betydning for dit velvære
Man ved nu, at bindevævet har stor betydning for dit velvære. Bindevævet reagerer på din mentale tilstand, f.eks. får stress og angst bindevævet til at trække sig sammen og stivne. Gentagne bevægelses-mønstre kan også forme dit bindevæv og gøre det stift.
Stift bindevæv kan være smertefuldt, da det kan klemme på nerver, der går gennem vævet eller trække nettet af væv skævt, så andre områder i din krop ikke fungerer optimalt. Hvis de bindevævshinder, som dine muskler glider igennem når du bevæger dig, stivner og bliver sammen filtret, kan det også hæmme dine bevægelser og du får ondt, bliver stiv eller skal bruge mere muskelkraft for at kunne udføre bevægelsen.
Dit bindevæv kan blive sundt igen
Forskningen og erfaringen viser heldigvis også at bindevævets stivnede og indtørrede tilstand ikke behøver at være permanent. Der findes flere former for manuel terapi, f.eks. rolfing, som ved tryk kan løsne dit sammenklistrede og indtørrede bindevæv, så det igen kan blive fyldt med væske og blive spændstigt.
Der er også flere former for bevægelse du kan bruge, til selv at træne dit bindevæv. Forskningen viser at hvis du bevidst træner dit bindevæv to gange om uge, så kan indtørret og stivnet bindevæv genvinde sin elasticitet og funktion over tid. Bindevævs-bevægelser kan have forskelligt fokus. Nogle former for bindevævs-bevægelse har primært fokus på at blødgøre dit bindevæv, mens andre former har arbejder mere med at skabe en god struktur i dit bindevæv, som får kroppens dele til at arbejde bedre sammen, så dine bevægelser bliver lettere og du får en flot og rank holdning. Hver i sær har de forskellige formere for bindevævs- bevægelse deres berettigelse.
Læs om oplevelsen der startede det hele
Læs om fordelene ved at træne dit bindevæv
Træn dit bindevæv – og fyld din krop med velvære
Hos Livsbobler har vi rigtig gode erfaringer med en dybdegående form for bindevævs-bevægelse der hedder Fascial Flow. Fascial flow er udviklet i Danmark af Rolfer Jeanne Jensen fra Den Levende Krop. Gennem mere en 25 års arbejde med kroppen har Jeanne udviklet Fascial Flow, til både at indeholde blødgørende og mere strukturelle bevægelser for bindevævet.